Startermotoren drejer forbrændingsmotoren gennem et tandhjul og en tandkrans. Et indrykningsrelæ styrer typisk indgreb og hovedstrøm. Startproblemer kræver kontrol af både batteri, forbindelser, styring og mekanik.
Et elektrisk skub til krumtapakslen
En almindelig elektrisk starter sætter forbrændingsmotoren i rotation, så startforløbet kan begynde. Et lille tandhjul på starteren griber ind i motorens tandkrans. Den elektriske motor leverer derefter det arbejde, som skal overvinde modstanden mod at dreje motoren rundt.
Her handler det om den konventionelle starter med indrykkeligt drev. Andre startløsninger findes, så komponenter og testpunkter skal altid identificeres på den konkrete bil. At motoren har en startknap fortæller ikke alene, hvordan den mekaniske startfunktion er opbygget.
Starteren bruger strøm fra batteriet under start. Generatoren og ladesystemet har en anden opgave, når motoren kører. En fejl ved start kan derfor kræve kontrol af begge systemer uden at de to maskiner forveksles.
To forskellige betydninger af startrelæ
Indrykningsrelæet på en typisk starter er en elektromagnetisk enhed. Det flytter drevet mod tandkransen og slutter hovedstrømvejen til startermotoren gennem kraftige kontakter. Bevægelse og strømtilførsel indgår dermed i samme startsekvens.
Bilen kan derudover have et separat startrelæ i styrekredsløbet. Det er ikke det samme som enheden på starteren. Når en fejlbeskrivelse blot siger relæet, bør det derfor afklares, hvilken komponent og hvilken forbindelse der menes.
Skeln også mellem motoren, der roterer, og starteren, der blot kan høres. Hvis starterens drev ikke overfører rotationen korrekt til tandkransen, kan lyden fortælle en anden historie end krumtapakslens faktiske bevægelse.
Klik og langsom rotation skal beskrives præcist
Ingen reaktion, et enkelt klik og langsom omdrejning er forskellige observationer. Notér også, om fejlen kommer på kold eller varm motor, og om den er konstant. Det giver et bedre grundlag for måling end udsagnet bilen vil ikke starte.
En starter, som drejer langsomt, kan være påvirket af batteriets tilstand, modstand i forbindelserne eller mekaniske forhold. Kombinationen af strømforbrug, spænding og omdrejningshastighed hjælper med at afgrænse problemet. Et enkelt tal kan ikke stå alene.
Hvis motoren drejes normalt rundt, men ikke begynder at køre, skal undersøgelsen også omfatte de øvrige betingelser for forbrænding. Gem relevante oplysninger fra fejlhukommelse og driftsdata, før noget slettes eller en komponent udskiftes.
Spændingsfald afslører forbindelser under arbejde
En forbindelse kan se ordentlig ud og stadig give for stor elektrisk modstand. Under starterens belastning kan det vise sig som et spændingsfald over kabel, klemme eller stelforbindelse. Derfor er måling under relevante belastningsforhold central i en systematisk undersøgelse.
Både forsyningssiden og returvejen gennem stel skal med. Et målt tab på den ene side fritager ikke automatisk den anden. Kontrol af batteriets evne til at levere strøm hører også til grundlaget.
Målepunkter og tilladte værdier skal følge bilens procedure. Tilslutning ved starteren kan være vanskelig og indebærer adgang til kraftige strømforbindelser; brug egnet måleudstyr og den foreskrevne sikring mod utilsigtet start og bevægelse. En kortslutning er ikke en brugbar testmetode.
Kontrollér indgrebet og den nye dels pasform
Når undersøgelsen peger på selve starteren, skal den mekaniske forbindelse stadig vurderes. Tandkransens tænder kan være beskadigede, og det er relevant at undersøge dem gennem monteringsåbningen, når starteren er taget ud efter bilens anvisning.
En erstatningsstarter skal passe i montering, tilslutninger og drev. Sammenlign den foreskrevne reservedel med det afmonterede aggregat, og følg kravene til elektrisk frakobling og tilspænding. Komponentens placering kan gøre korrekt understøtning nødvendig under afmontering.
Efterkontrollen bør gentage de relevante startbetingelser. Begræns startforsøg og hold de foreskrevne pauser, så starteren kan køle mellem testene. Vedvarende startforsøg erstatter ikke fejlsøgning og kan belaste en i øvrigt fungerende starter.
Når starteren drejer motoren, bliver krumtapsensorens rotationssignal relevant for den videre startdiagnose. Skeln mellem fysisk rotation og det signal, motorstyringen faktisk modtager.
ET GODT SPØRGSMÅL
Betyder et klik ved start, at startermotoren er defekt?
Nej. Et klik viser ikke alene, om hovedstrøm, forbindelser og mekanisk indgreb fungerer korrekt. Batteriet og startkredsløbet skal undersøges under de relevante betingelser.
