Intercooleren fjerner varme fra den komprimerede indsugningsluft. Køligere luft har større tæthed ved samme tryk. Køleevne, strømningsmodstand og temperatur over tid skal derfor vurderes samlet.
Varme skal ud af den komprimerede luft
En intercooler er en varmeveksler i ladeluftsystemet. Den modtager luften efter kompressoren og afgiver noget af dens varme, før luften når motoren. Komprimering hæver temperaturen, så kølingen har en opgave, også når luften ved bilens luftindtag føles kølig.
Ved et givet absolut tryk betyder lavere temperatur større lufttæthed. Dermed kan et bestemt rumfang indeholde mere luftmasse. Det giver mulighed for større cylinderfyldning, men er ikke et løfte om et bestemt antal ekstra hestekræfter. Brændstof, motorstyring og resten af motoren skal passe til betingelserne.
Følg først luftens vej gennem turboen, hvis betegnelserne kompressor og turbine driller. Intercooleren arbejder med ladeluften på vej mod motoren.
Luft eller væske som mellemled
I en luft-til-luft-køler passerer ladeluften gennem lukkede kanaler. Udeluften bevæger sig langs kølerens yderside, og varmen overføres gennem metallet. De to luftstrømme skal holdes adskilt, selv om de udveksler varme. Lamellerne giver en stor overflade på begrænset plads.
Ved indirekte ladeluftkøling overføres varmen først til kølevæske. Væsken transporterer den videre til en lavtemperaturkøler, som afgiver varmen til omgivelserne. Selve ladeluftkøleren kan derfor placeres tæt på motoren, mens varmeafgivelsen til udeluften sker et andet sted.
Et sådant lavtemperaturkredsløb skal skelnes fra motorens almindelige kølekredsløb. At begge bruger væske, betyder ikke, at de har samme arbejdstemperatur eller tilslutning.
Køling og tryktab skal vurderes sammen
Ladeluften møder strømningsmodstand i kølerens indvendige kanaler. Derfor kan trykket ved udgangen være lavere end ved indgangen. Ved samme ønskede manifoldtryk kan et større tryktab kræve mere arbejde fra kompressoren.
Kølerens geometri skal både understøtte varmeoverførsel og lade den nødvendige luftmængde passere. En tæt lamelstruktur eller et stort ydre mål fortæller derfor ikke alene, hvordan en køler fungerer i bilen. Montering og luftstrøm omkring den indgår også i vurderingen.
Når to løsninger sammenlignes, bør temperatur og tryk ses under tilsvarende belastning. Et køligt udløb ved lille luftmængde dokumenterer ikke nødvendigvis god funktion ved motorens større luftbehov. Det er samspillet mellem målingerne, der gør sammenligningen brugbar.
En enkelt acceleration viser ikke hele varmeforløbet
Kølerens metal optager varme under belastning og afgiver den videre til kølemediet. Ved gentagne belastninger kan temperaturen stige, hvis varmeafgivelsen ikke følger med. Det omtales ofte som heat soak og gør tidsforløbet relevant, når køleevnen undersøges.
Notér derfor både omgivelsernes temperatur, målepunktet og forløbet før målingen. En værdi efter lang stilstand kan ikke uden videre sammenlignes med en værdi under stabil luftgennemstrømning. På væskekølede systemer indgår desuden temperaturen i kølevæskekredsløbet.
Høj ladelufttemperatur kan få motorstyringen til at begrænse tænding eller ladetryk, afhængigt af kalibreringen. Sammenhængen med tænding og banken forklarer, hvorfor stabil temperatur kan være vigtigere end et flot enkeltstående effekttal.
Efter et turbohavari skal gasvejen undersøges
Ladeluftkøleren kan modtage mere end varm luft. Ved mekanisk skade på turboens kompressorside kan fragmenter føres ind i køleren. De smalle passager kan holde på materialet, som senere kan bevæge sig videre mod motoren.
Metaldele i en ladeluftkøler kan ikke regnes for sikkert fjernet ved en almindelig skylning. Ved sådan forurening skal køleren udskiftes efter den relevante reparationsanvisning, og de tilstødende rør og slanger skal undersøges. Årsagen til turboens skade skal også findes.
Ved montering gælder kontrollen hele forbindelsen: korrekte tætninger, fastgørelser og slanger uden skader eller blokeringer. Følg bilens procedure for tæthedsprøvning og eventuel påfyldning af et væskekredsløb. En ny køler kan først vurderes ordentligt, når resten af systemet er samlet og fungerer som foreskrevet.
ET GODT SPØRGSMÅL
Skal intercooleren undersøges, når turboen udskiftes?
Ja. Især efter mekanisk skade kan fragmenter være endt i ladeluftkøleren og rørene. Metalforurening kan ikke betragtes som sikkert fjernet ved almindelig skylning; følg reparationsanvisningen for udskiftning og kontrol af hele gasvejen.
